Foretningsmiddag - Hans

Hun rystede på hovedet, "nej" sagde hun med et tilfredst smil.

Hans så på hende med et tilfreds smil

Bonnie gengældte det, "vi er et ret godt team"

"Enig" Hans betragtede Bonnie "du har altid været charmerende.. udspekuleret"

Bonnie smilede smigret, "mange tak" sagde hun, "jeg regnede sådan set ikke med den slags fra dig" indrømmede hun.

Hans smilede svagt "nej det..."

Hun betragtede ham lidt, "jeg er meget imponeret"

"Den bedste pokerspiller er ham du ikke ved har et pokerface" sagde han

Hun nikkede, "det gør du godt"

Hans betragtede hende "hmm smukke piger er altid svagheden"

Bonnie rødmede svagt, "du har god smag"

"Det ved jeg" han smilede til hende og sukkede "men det er jo farligt at blive interesseret i for intelligente folk"

Bonnie smilede svagt, "det er sandt" så sukkede hun, "men det bliver også så kedeligt at hænge ud med tåber"

"Sandt... det er lidt trættende kun at date sød og dum" sagde han

Hun nikkede og tænkte tilbage på sine tidligere kærester, "ja ... det er det"

Hans betragtede Bonnie med nyfunden interesse.

Bonnie smillede svagt, "selv dum, hot og populær kan blive kedeligt"

"Men hot og populær bliver ikke kedeligt" sagde han

Bonnie smilede svagt til ham, "nej"

Hans smilede tilbage

Bonnie betragtede ham lidt, og de ankom til hendes værelse, "så er vi her" sagde hun og åbnede døren for ham. Bonnies værelse var et meget lyserødt værelse, væggene var lyserøde og det samme var de fleste af møblerne. Hendes seng, som det eneste, var sort. Da hun var mindre havde den også været lyserød. Det var et stort værelse, med en seng under et stort vindue, der vendte ud mod haven. Op ad den modsatte væg stod et pink skrivebord, med en computer på. I det ene hjørne stod en pink fluffy lænestol.

Hans så sig lidt omkring, meget lyserødt. Han så på den fluffy sofa med et hævet øjenbryn og smilede så lidt.

Bonny smed sig på sengen, "det er så her jeg bor".

"Pænt" sagde Hans og gik lidt rundt i lokalet "selv indrettet det?"

Bonnie grinte lidt, "er det så tydeligt?"