Tid: 14:00 Sted: dramaholdets lokaler Omgivelser: en scene og stole stillet op til tilskuere
Kovu gik ind i dramaholdets lokale og så sig om. Deres lærer sad i en stol og kiggede op på scenen, hvor Kiara stod og øvede med nogle andre. Kovu gik hen mod deres lærer. Han havde fået udleveret et manuskript og et tidspunkt, og så fået besked på at han skulle møde op til auditions. Han havde ikke læst manuskriptet igennem, han satsede på at blive et træ.
”Ah ja, Kovu” sagde Dr. Facilier og så op og ned af ham. Han havde været overrasket da knægten havde taget hans dramahold frem for Scars, men hans var jo bedst og showets stjerne havde også valgt at holde familie og fornøjelse adskilt. ”Kom her dreng, gå ind og gør dig klar til at gå på scenen”
Kiara stod og var i gang med at spille endnu en scene med en der prøvede at blive Birk.
”Kiara, næste gang skal du være på fra starten” sagde Dr. Facilier ”så snart knægten træder på scenen vil jeg se følelse, vrede, foragt. Hvorfor er han her? Det er dit sted. Glem ordene, tag scenen som eksempel. Brug dine omgivelser. Det her er din scene, og han burde ikke være her”
Kiara nikkede og tog en dyb indånding, det var svært! Dr. Facilier var alt om følelser og hun måtte virkelig tage sig sammen.
Kovu så forvirret på Kiara, hvad snakkede hun om? og hvorfor var hun sur på ham, han havde aldrig gjort hende noget. "Hvad snakker du om?" spurgte han både vredt og forvirret, "jeg er til audition".
"Din scene?" spurgte han vredt, "hvad mener du med din scene? er det måske dine kulisser og dine stole?" spurgte han og slog vredt ud med armene mod kulisserne og stolene, "og hvad med de andre drama-elever?!" fortsatte han irriteret.
"Hvad?!" spurgte han vredt, "hvad mener du med det? som om din familie høre mere til!" fortsatte han, "og det er ikke din! det er i hvert fald lige så meget min som det er din, du kan ikke bare eje scenen!"
”Bravo!” udbrød Dr. Facilier og rejste sig op imens han klappede ”Bravo. Sikke en kraft, sikke en energi! Det er det vi har ledt efter!” de havde endnu ikke fundet en der turer blive vred på scenen. De fleste af de andre drenge havde enten blevet generte og utilpas da Kiara gik på dem, eller stift sagt deres replikker. Det her var specielt, det her var ægte.
Kiara lyste op i et smil og var hurtigt henne ved Kovu ”woah hvor er du god!”
Kovu så meget forvirret på dem begge to, havde de været i gang? skulle de ikke have opført en blomsterscene? "øh .." han så fra den ene til den anden, ".. hvad betyder det?" spurgte han uroligt, han havde en stærk forudanelse om at han ikke ville blive et træ.
"Vi har fundet vores Birk!" sagde Dr. Facilier tilfreds "godt arbejde begge to. God kraft Kiara, men Kovu der var energi i dit det var der. I to må øve en del sammen, den kemi her skal vi have på scenen!" sagde han tilfreds "nå, de andre der ville være Birk..." han sukkede opgivende "ikke meget talent nej, tror et par af dem bliver nød til at være træer......"
Kiara smilede stort til Kovu "han har ret, du spiller virkelig godt"
Kovu så forfærdet på deres lærer, "... skal jeg være Birk .. er det ikke den mandlige hovedperson?" spurgte han, og kunne allerede forestille sig samtalen ved middagsbordet til aften.
"Det er det min dreng, du kan være stolt!" sagde han tilfreds "i morgen skal i have taget mål til kostumer!" han så tilfreds ud og gik hen for at tale med nogle af de andre der stod for lys.
Kiara så på Kovu og bed sig i læben "uhm.. hallo?"
Kiara var lidt forvirret over hans pludselige... humørskift. "Er der noget galt?" spurgte hun "du bliver en god Birk.. du havde måske håber på Mattis?"
Kovu så på hende, og huskede at han skulle forestille gerne at ville gå på det dumme dramahold, ".. øh nej .. Birk er godt" sagde han og fakede et smil, "jeg havde bare ikke regnet med det, det er første gang jeg prøver den slags".
"Jeg gjorde lidt i folkeskolen.. men jeg havde ikke regnet med at få Ronja" Kiara smilede tilfreds da hun nævnte det "så, uhm, vi har ikke rigtigt hilst på hinanden siden vi startede eller noget.. hvordan har Scar det?"