Et hjerte i verden - Hans

Tid: 10:30
Sted: Musik time
Omgivelser: Elever der sidder og lytter til læren
Vejr: Solskins dag

Sebastian stod og var igang med at snakke om hvilke sange de skulle have til den vinterkoncert der ville komme på et tidspunkt.

Anna gabte og blinkede lidt, prøvede at holde øjnene åbne. Var det meningen at de skulle sidde og kede sig i musik?! Skulle de ikke synge?

"Anna. Sover du?" lød det strengt fra læren og hun løftede hurtigt hovedet "n-nej nej!"

"Anna, Hans, kom her op og syng duetten" sagde han.

Anna rejste sig hurtigt og tog papiret de havde fået udleveret tidligere og skimmede teksten igennem.

Hans rømmede sig og gik op ved siden af Anna. Han kiggede teksten igennem og rynkede brynene. "Skal dette her give mening?"

"Den er lidt gak, ikke?" fniste Anna og sendte Hans et solskins smil.

Sebastian rømmede sig "jeg vil ikke høre noget kritik, jeg vil høre syngen!"

Hans blinkede til Anna og gjorde klar til at synge. Musikken begyndte at spille

Anna holdt sig for munden for at undertrykke et fnis og prøvede at se alvorlig ud... hun gik igang med at synge "Hvis øjeblikke kunne stå for evigt.. Brænde sig dybt i vores sjæl for evigt... Lad dette stå som det vi aldrig mister, lad det stå for eeeeeevigt.."

Hans lyttede til Annas stemme, lettet over pigebarnet rent faktisk kunne synge "Hvis øjeblikke kunne blive flere, tænker jeg snart det bliver en hed affære... Hvis du vil have mig, er jeg din i aften. Lad det stå for evigt. Lad det stå, lad det stå"

Anna stod og så betaget på Hans.. han sang godt. Hun var lige ved at miste til stick til at gå igang, men fik uden for meget fumlen synget videre "Giiiiiiiiiiv mig et hjerte i verden. Vinger af mod, som tør elske og bære... Giv mig trods sandhedens smerte, den ene sang som vil løfte når drømmen er der...."

Hans joinede Anna i sang og smilede "Bliv hos mig nu er for altid. Intet er aldrig, nu er evigt altid. Kun et øjeblik er givet. Lad døden komme, vi vil evigt være... Det øjeblik i livet, hvor vi forenet glemte alt..."

"Bliv hos mig nu er for altid. Intet er aldrig, nu er evigt altid... Kun et øjeblik er givet. Lad døden komme, vi vil evigt være... Det øjeblik i livet, hvor vi forenet glemte alt..." sang Anna og hendes stemme harmonerende smuk med Hans.

Hans så Anna i øjnene da musikken spillede og der var en naturlig pause i sangen...

Anna mødte Hans blik og smilede svagt, fanget af stemningen i musikken

"Hvis dette øjeblik er sandheds time, vil vores læber mødes, alting rime" sang Hans og smilede charmerende til Anna imens.

"Lad klokken klinge for en stærk forening, slå for kærligheden..." sang Anna "Lad den slå"

"Lad den slå.."

"Giv mig et hjerte i verden, vinger af mod, som tør elske og bære"

"Giv mig trods sandhedens smerte, den ene sang som vil løfte når drømmen er der"

"Bliv hos mig nu er for altid, intet er aldrig, nu er evigt altid..."

"Kun et øjeblik er givet, lad døden komme, vi vil evigt være..."

"Det øjeblik i livet.. hvor vi forenet..."

"glemte alt..."

Sebastian klappede "rigtigt, ok, vi skal have nogen på kor til andet vers, vi skal have faste instrumenter, Anna, Hans, det gjorde I rigtigt, medmindre I har nogen indvendinger så vil jeg gerne blive ved med at øve med jer to" sagde han

Anna så på Sebastian og åbnede munden

"Det vil vi rigtigt gerne" sagde Hans og lagde en arm om Anna, sendte hende et beroligende smil.

Anna så overrasket på Hans og lyste op i et smil "o-ok, ja cool! Ja det vil vi gerne" sagde hun

"Fremragende, sørg for I kan teksten til næste time" sagde Sebastian og smilede til dem "nå, det var det for i dag, afsted med jer"

Hans smilede, tog sine ting og forlod klassen.

Anna tog sine ting og skyndte sig efter Hans "h-hey vent et øjeblik" kaldte hun.