Foretningsmiddag - Hans

"Æh..." et udtryk i Knuds ansigt vidste at ja, det var bestemt et problem. Så smilede han "nej nej, godt at se dig lillebror, klar til at høre de voksne snakke forretning?"

Hans grinede lidt "det er altid en fornøjelse at se dig arbejde, men jeg havde nok tænkt mig at energien skulle lægges lidt mere fornøjelige steder end forretning i aften" svarede han og tog blidt Bonnies hånd for at understrege hvad han mente.

Bonnie vendte sin opmærksomhed mod Hans og smilede sødt til ham, "det kan også blive så kedeligt med de lange foretningsmiddage".

Hans nikkede og smilede blidt til Bonnie.

Knud så lidt på dem "aha..." han satte sig ned.

lidt efter lidt ankom de andre gæster, og tog plads rundt om bordet. Bonnies mor serverede mad, og Bonnies far underholdt med forskellige historier fra hans karriere.

Hans og Knud sad begge og grinede på de rigtige tidspunkter. Hans grin lød mere ægte og Knuds var nogle gange lidt høje.

Bonnie sad og smilede høfligt, og grinte også af sin far, når det passede. De kom igennem de tre retter, og da der blev serveret kaffe, sagde Bonnies far, "nå, nu er det vel også på tide, at få snakket lidt forretninger. Knud, jeg kan forstå at du har taget jeres firmas foreslag til min reklamekampange med?".

"Ah ja, jeg har det hele klar" sagde Knud med et smil

Bonnie smilede svagt, og gav Hans hånd et klem. Bonnies far smilede til ham, "jammen, så lad os høre det".

"Ja, jeg har arbejdet længe og omhyggeligt med denne her ide. Selvfølgelig har jeg et hold der hjælper mig, men alt i alt er det mig der har finpudset den og fået den til at hænge sammen" Knud smilede og gik igang med at forklare "åbningsscene, en pige på omkring de 15-25 år skændes med sin far. Han vælter en stol og stikker hende en lussing. Moren kommer ind og råber af faren og de skændes videre. Datteren får tåre i øjnene og læber ind på sit værelse. Hun smækker døren, men man kan stadig høre råben og ting der vælter fra stuen. Hun finder sine høretelefoner frem og tænder musikken. Larmen i baggrunden forsvinder og hendes yndlingssang kommer på. Hun lukker øjnene og smiler og alt er godt. Så står der på skærmen "Lose yourself in the music" og så jeres logo" han smilede tilfreds og stolt.

Hans så på Knud som om han var sindssyg.

Bonnie så forærdet og forargede på Knud. Bonnis far betragtede ham lidt, "aha ... ja, det er jo lidt ... utraditionelt" sagde han så, tydeligt utilfreds med ideen.

Knud blev overrasket over hans utilfredshed "den kan selvfølgelig stadig moderers lidt..." sagde han og bandede indeni over sit uduelige hold! Havde han ikke betalt dem nok?

Hans rynkede brynene "Knud, ikke for at blande mig i jeres forretninger, men det sidste et firma har lyst til er blive forbundet med et vold. Selvom nytænkende er godt, så skal musik forbindes med noget sjovt og livligt. En gruppe teenagere der sidder og høre musikken sammen i en gruppe, et kærestepar der sidder og deles om at høre en sang sammen, ung studerende der er ude og løbe om morgenen og høre musik imens hun træner og holder sig sund"

Knud så irriteret på ham "Hans, du har ret. Du skal ikke blande dig i mit arbejde. Du har den laveste position i firmaet af en grund."

"Min alder" sagde Hans og rynkede brynene "det er uprofessionelt af diskutere den slags foran Mr. Rockwallers gæster. Lad os tale videre om det senere, privat"

"Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre" snerrede Knud.

Bonnie skjulte et tilfredst smil, og så så over mod sin far. Bonnies far så på Hans, og nikkede enigt, "Jeg er helt enig med den unge mand, måske vi skulle overveje at flytte vores bestilling til nogen der er lidt ... bedre egnet"

"Hvad?" Knud så overrasket på Bonnies far og forsøge at falde lidt ned "Mr. Rockwaller, hver nu fornuftig, at gøre forretninger med min fars firma er klart det bedste for begge parter"

Bonnis far nikkede lidt, "ja, helt bestemt" sagde han, og så så over på Hans, "og det er derfor jeg vil foreslå unge hr Isle her, at vi flytter bestillingen til hans afdeling"

"Hvad?!" Knud så overrasket på Hans.

Hans så også overrasket ud og smilede til Mr. Rockwaller "det kan vi sagtens finde ud af" sagde han.

Bonnie smilede et lille, tilfredst smil. Bonnies far nikkede, "godt, jeg vil bede mine folk om at tage kontakt til dine folk".

Hans nikkede "jeg ser frem til at lave forretning med Dem" sagde han.

Knud så ondt på Hans og gik hen og talte med nogle andre.

Bonnies far nikkede, "i lige måde" sagde han, og tog en tår kaffe. Bonnie smilede til Hans.

Hans sendte Bonnie et tilfreds smil

Bonnie kiggede over mod sin far, det så ikke ud til at han havde mere at sige for i aften. "Hey Hans, hvad siger du til at vi ... trækker os fra middagen og finder et mere privat sted?"

Hans nikkede "gerne" sagde han

Bonnie smilede, og trak ham væk fra stuen, og mod sit værelse.

Hans fulgte med hende "det gik godt"

Hun nikkede, "det gjorde det bestemt"

Hans smilede tilfreds "han er ikke så glad"